top of page

v e l k o m m e n  t i l

c o p e n h a g e n 

s e x o l o g y

s c h o o l

Kærligt velkommen.

Til dig der går med en drøm om at blive sexolog.

Du står overfor en vigtig beslutning, hvor du investerer tid, energi og penge på en personlig udviklingsrejse, der kommer til at være livsforandrende for dig.

 

Kender du følelsen af stagnation, at sidde fastlåst og tænke:

"Der må være mere i livet end dette her".

Svaret er JA - det er der og det kan du få her!

DSC08239.JPG

Hvordan havnede du mon dér?

Tag ejerskab for dit medansvar i dine beslutninger og valg og husk at være selvkærlig i disse betragtninger.

Vi lærer hele tiden og møder læremestre overalt. Vi får ikke altid, hvad vi kunne ønske os, men vi oplever hele tiden mennesker, steder og situationer, som kan fordre vores personlige vækst. Nogle læremestre er inspirerende og kærlige og andre slår vi os på. Kunsten er at tage læringen med sig og slippe bindingen til historien.

Vi bliver formentlig aldrig færdige med at arbejde med os selv. Når vi først har åbnet for Pandoras æske og trykket på selvudviklings-knappen, så er det nærmest umuligt at lulle sig selv i søvn igen i hamsterhjulet i en konform lille verden. Heldigvis!

Jeg vil nemlig gerne udvide din verden, dine følelser, bevidsthed, forestillinger, kompetencer, faglighed, din kapacitet til at mærke kærlighed, at nyde og være i nuet.

Det er inden for rækkevidde, hvis du strækker dig lidt.

En vision om tryghed og frihed til at være dig selv.

På Copenhagen Sexology School har jeg skabt et sted, hvor tryghed er hjertet i alt, hvad vi gør. Når vi føler os trygge, tør vi åbne os, udforske, og udtrykke det, der rører sig dybt i os.

 

Her tror vi på at skabe et miljø, hvor du kan gå på opdagelse i dig selv – i din fortid, din fremtid og de mange muligheder, der ligger foran dig. Her er der plads til, at du kan udtrykke, hvad du oplever, helt frit og uden frygt for at blive dømt.

 

Vi har alle vores historier med os – historier, der former os og forbinder os.

Din historie er en del af vores fælles historie, og her bliver du mødt med respekt og forståelse.

 

Ingen på skolen er her for at “fikse” dig.

Vi er her for at støtte dig.

For at holde rummet for dig, så du kan vokse, lære og finde din egen vej.

 

Hos os skaber vi en kultur, hvor det føles trygt at være sårbar, nysgerrig og ærlig.

For det er i trygheden, at vi kan finde friheden til at være os selv.

Det er den oplevelse, jeg ønsker at give dig.

Somme tider kan det føles intenst, når vi vågner op og vi kan have brug for en pause til at integrere vores viden, men du går ikke i stå, når du først har opdaget, hvordan livet også kan være.

Det virker motiverende, fordi du opdager hjertets lethed, når du skiller dig af med tunge rustninger.


Livet kan være så let, når vi slipper bindinger til gamle historier og for alvor gennem bearbejder de ting, der blevet lagt låg på og stadig trænger til at hele op.

Før du springer ud i det, så beslut dig for, hvad der er vigtigt for dig at få med i din sexologuddannelse. Du kan undersøge markedet rigtig godt og få en samtale med udbyderen. På den måde træffer du det rette valg, som stemmer overens med, hvor du er i livet lige nu, og hvad der vægtes højt på de forskellige uddannelsessteder.

Hvor ofte foregår modulerne?

Skal du have fri fra arbejde eller få passet børn?
 
Er der krav til dig som deltager eller kan du læne dig tilbage og lytte passivt?
 
Er du coachable og villig til at rykke dig til et endnu bedre sted?
 
Har du råd eller hvad skal der til for, du får råd?
 
Ønsker du uddannelsen for at tage et kvantespring i din selvudvikling?
 
Er det en overbygning til dit nuværende arbejdsfelt?
 
Måske brænder du så meget for at være sexolog, og du ønsker at skifte branche og leve af det?

Uanset hvad der driver dig, så er det en vigtig investering i din fremtid, for denne uddannelse er skelsættende for de studerende. 

Herunder er skitseret praktiske informationer, som kan være med til at støtte dine refleksioner, din mavefornemmelse og dit hjertes længsel.

Hvad koster uddannelsen som sexolog hos Copenhagen Sexology School?
Prisen er 70.000 kr. for uddannelsen inkl. eksamen.

Ved skolens godkendelse efter optagelsessamtale og kontraktunderskrivning forefindes to muligheder for indbetaling:

 

Det fulde beløb for uddannelsen på 70.000 DKK

 

Alternativt depositum på 5.000 DKK, som bliver fratrukket i første rate på 35.000 DKK  inden 20-07-2025.

 

Anden rate på 35.000 DKK indbetales 01-02-2026.

Detaljer og det med småt vil tydeligt fremgå på aftalen, som bliver gennemgået og som du får tilsendt efter optagelsessamtalen.

Hvor foregår det henne?
Uddannelse finder sted i København. Nærmere info følger.

Datoer for uddannelsen. 
Der er 34 antal undervisningsdage samlet set med 272 antal timer (de sidste 2 dage er ikke talt med, da der er eksamen og dette figurerer ikke som undervisning).
Den danske linje er primært den første weekend hver måned i et år og den engelske linje organiseres, når der er tilmeldinger nok til et hold. 

 

Fysisk fremmøde og alle dagene begynder undervisningen kl. 09.00-17.00.
22+23+24 august 2025
19+20+21 september 2025
10+11+12 oktober 2025
7+8+9 november 2025
5+6+7 december 2025
2+3+4 januar 2026
30+31 januar + 1 februar 2026 (en uge tidl. pga. vinterferie)
6+7+8 marts 2026
10+11+12 april 2026 (en uge senere pga. påskeferie)
1+2+3 maj 2026
5+6+7 juni 2026

Ferietid og eksamensforberedelse uge 24-30
31 juli+1+2 august 2026 Eksamen

Online supervision fra 17.00-19.00

9 december 2025 

4 februar 2026

23 april 2026

11 maj 2026

Krav til dig som studerende

Gennemført optagelsessamtale.

Det forventes, af du læser/lytter til de udvalgte bøger, som er pensum for din uddannelse. Litteraturlisten er bygget op, så bøgerne er inddelt efter tema på modulerne og du derned altid læser det mest relevante, og er sporet ind på emnet til din undervisning.

Det forventes, at du prioriterer undervisningen og engagerer dig.

Du er hjerteligt velkommen til at tage uddannelsen og undlade eksamen/selve certificeringen. Nogle mennesker har det så skrækkeligt med eksamener, at de helt vælger at undgå uddannelser. Jeg foretrækker, at vi arbejder eventuel frygt igennem, så du ikke holder dig tilbage i livet og du kan komme ud med din certificering.

Din eksamen indebærer to dele:

En skriftlig opgave med tydelige rammer, så du ved hvor du kan bevæge dig rundt og hvad der kræves. 

 

En mundtlig eksamen, hvor du i et aflukket behageligt rum på skolen med 3 censorer, understøtter din skriftlige opgave og viser, hvad du kan. 

 

Men hvis du med sikkerhed ved, at uddannelsen kun er for din egen skyld, og at du ikke skal arbejde med klienter, så kan du nøjes ned undervisningen.

Den viden du får og intense personlige udvikling, er der ingen, der kan tage fra dig.

Det er en stor ære, når mennesker viser os tillid og henvender sig i fortrolighed med deres inderste tanker og følelser. Meget ofte har de aldrig sagt de ting højt, som vi terapeuter bliver vidne til. Hvis du skal arbejde med klienter og rådgive/lave terapi/undervise, så skal du have en certificering, som er et tydeligt kvalitetsstempel på, at skolen vurderer dig og dine evner egnet som sexolog.

Hvad skal der til for at få en certificering?

Oplagt og engageret deltagelse i modulerne (mennesker kan blive syge, så fravær til ét undervisningsmodul er tilladt)

Minimum 6 sessioner dokumenteret egenterapi hos en psykolog eller sexolog.

30 sessioner med træningsklienter (dokumenteret m. underskrift, ikke journaliseret)

Deltagelse i online Supervision, som tilbydes på skolen og er inkluderet i betalingen. 

En vellykket skriftlig og mundtlig eksamen. Din mundtlige eksamen foregår i et hyggeligt rum med dig selv og 3 censorer. Det er en privat fremlægning af din opgave. 

Hvem kan blive sexolog?
Uddannelsen kræver en vis følelsesmæssig modenhed og det er ikke altid alderen, som afgør, hvor bevidste og vågne, vi er. På denne skole skal du være fyldt 21 år og alle voksne mennesker uanset køn, ophav, seksualitet og alder over 21, er velkomne til at ansøge.

Hvad lærer du og hvordan vil det udvikle dig som menneske?

Hvis du vælger denne uddannelse, så vil du lære utrolig meget om dig selv, dine mønstre, adfærd, strategier og hvor din fortid kan spænde ben i din nutid. Du kan ikke gå dybere med dine klienter, end du tør at gå med dig selv. Alt starter med dig.

I min optik kan vi ikke blive sexologer uden at have kroppen med. Alt handler om balance i livet og om at forene vores indre og ydre verden. Når vi har en ubalance i vores psyke og følelsesliv, så reagerer kroppen derefter.  Kroppen husker og de oplevelser, vi har, kan sidde fast i kroppen og energisystemet.​​

Vores traumeuddannede undervisere vil give dig en gennemgående forståelse for vores følelser, tanker, energi, kroppens respons på stress og det omliggende miljø.

 

Du vil opleve øget kropsbevidsthed og det er værdifuldt, fordi du bedre kan nagivere efter, hvad der føles godt og sandt for dig. Det giver også mere adgang til nydelse, energi og liv i din krop.​

Uddannelsen indebærer allerede 8 timers supervision, da det er vigtigt at blive spejlet for at kunne blive endnu bedre og lære mere. ​

Vi arbejder teoretisk og praktisk med fjernelse af traumebaseret kropspanser fra eksperter til at give dig den bedste undervisning. 

Hvad kan du bruge denne uddannelse til?
Det er ikke tilfældigt, at mennesker bliver tiltrukket af en uddannelse som sexolog.

Det er oftest et dybt, indre kald, som for mange har stået på i årevis, før de lytter til det.

Når du har gennemført din certificerede uddannelse hos Copenhagen Sexology School,

er der mange muligheder for dig, hvis du ønsker at dette skal være dit professionelle virke fremover.

Somme tider har sexologstuderende et job, hvor de i forvejen arbejder med mennesker og med denne uddannelse bliver klædt på til at varetaget jobbet endnu bedre (f.eks. lærer, pædagog, jordemoder, sygeplejerske, læge, handicaphjælper, SOSU-assistent osv.)

Mange terapeuter mangler seksualitet i deres uddannelse og derfor er de ikke fortrolige, hvis klienten taler om seksuelle udfordringer. Det gør denne uddannelse til et virkelig godt supplement til andre terapeutiske uddannelser. 

Du kan holde foredrag f.eks. på aftenskole

Du kan have din egen praksis med klienter

Du kan lave seksualundervisning på skoler, ungdomsuddannelser og andre steder

Mange sexologer er mennesker med masser på hjerte og de vil gerne gøre en forskel ift. at øge bevidstheden om sex og kærlighed. Følgende behøver du ikke at have en certificering for, men det hjælper helt bestemt på troværdigheden.

 

Du kan blive ansat som sexolog et sted

Forfatter, skrive bøger eller være skribent på en avis, magasin og lign.

 

Lave arbejde med grupper kvinde- og mandecirkler

 

Lave workshops og kursusforløb

 

Podcasts og radioudsendelser

 

TV shows

2_edited.png

Som terapeut er kunsten at hjælpe mennesker på den bedst mulige måde med lige præcis det, som er aktuelt for dem. Det kan være, at dine faglige kompetencer, erfaring og din personlighed matcher glimrende med klienten. Måske er en session eller et forløb hos dig oplagt.

Eller måske er problematiken så omfattende, at det bedste vil være at henvise videre til andre, som er mere specialiserede for at få den rette støtte.

Serve what serves.

Det samme gælder dig selv. Hvis du kan mærke, at du får et smil på læben og sommerfugle i maven ved tanken om at læse til sexolog, så er du meget velkommen til at ansøge. Vi planlægger en optagelsessamtale uden beregning og vurderer, om denne skole er det bedste match for dig.


Kærlig hilsen


Lisa Lawrie

Kontakt

Det kan være, du er i tvivl, om denne uddannelse er noget for dig og så vil jeg gerne tilbyde en afklarende samtale. Du er ganske velkommen til at kontakte mig ved at udfylde formularen nedenfor og jeg besvarer din henvendelse snarest. 

Hvis du gerne vil holde dig opdateret med de begivenheder, som jeg tilbyder eller høre nærmere om den spændende sexologuddannelse, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet nedenfor.

Tak for din henvendelse.
Jeg vender tilbage til dig snarest muligt.

Kærlig hilsen

 

Lisa Lawrie 

  • Facebook
  • Instagram
bottom of page